Diverse

Book en tid


Diverse



Logo

Logo er måske ikke det første, der er nødvendigt at have styr på, ikke desto mindre er det en essentiel del af salonens identitet og image. Måske skal I slet ikke have et reelt logo, men bare salonens navn i en bestemt teksttype. Selv her er der dog ting at overveje: Skal salonen signalere at I fokuserer på hverdagsklip, hvor man kan komme ind fra gaden og blive klippet på 30 min. eller skal det have et mere ekslusivt udtryk.

Teksttyper signalerer alle sammen et eller andet, og nogle mere end andre. Er man frisør, med vægt på det rå og maskuline, skal man måske vælge en fed font med serif'er eller have bogstaverne udskåret i træ.
Facadelogo hos Elefantprint.dk


Skilt eller vindueklistermærker

Er der penge til et professionelt skilt over døren, eller kan I nøjes med klistermærker på ruderne? Man kan hurtigt stirre sig blind på det almene kendskab til salonen fordi man som ejer har beskæftiget sig så meget med projektet, at det er svært at tro, at andre ikke har en idé om at du har åbnet en salon. Sandheden er at kunderne sjældent kommer, hvis ikke de kender eller kan se din salon. De skal lokkes til, og derfor skal salonen være synlig i gadebilledet.
Du kan lave skilte, folieprint til vinduer og selv designe facadebogstaver på Elefantprint.dk

Visitkort

En god bunke Visitkort kan fås for et par hundrede kroner fra sider som Vistaprint.dk. Det er en lille detalje, men god at give sine kunder med hjem, evt. med påskrevet rabat, så dine kunder husker dig næste gang de skal klippes.
Vistaprint.dk
Start frisørsalon visitkort


Facebook og Instagram-profiler

De sociale medier er et godt sted at skabe opmærksomhed omkring sig. På Facebook kan du oprette en virksomhedsside, der kan indeholde alle de informationer dine potentielle kunder har brug for at vide. Hvis du ikke har en decideret hjemmeside, men har et bookinglink, kan du linke hertil fra Facebook.

Instagram har andre forcer. Det er udviklet med billeddeling for øje, og giver ikke mulighed for at dele links i billedtekster. Det er dog stadig muligt at skrive et link til sin hjemmeside eller bookingside i sin profil. Har man overskud til det, kan det være et godt sted at dele billeder af de smarte frisurer man kreerer i løbet af en dag - mange frisører bruger mediet på denne måde.

Start frisørsalon hår

Online annoncer

Online annoncer kan være en udmærket måde til at gøre sig selv synlig på nettet, når potentielle kunder eksempelvis googler "frisør Ballerup". Med Google Ads kan du sørge for at dukke op blandt de øverste resultater, når sådan en søgning foretages. Det kræver dog, at du har en hjemmeside først, eftersom den potentielle kunde skal have et link at blive ført til, når de klikker på din annonce.

Hvis du har et bookingsystem, såsom KlikBook, kan du få dem til at lave en hjemmeside for dig (denne side du læser på nu, er oprettet gennem KlikBook). Annoncer på Google kan variere meget i pris, det hele afhænger af, hvor højt du vil ligge blandt søgeresultaterne, og hvor stor 'kamp' der er om pladserne fra andre annoncerende frisører mm.

Facebook-annoncer er også en mulighed. Hvis man har optaget en god video, eller taget et godt billede, kan man lave en annonce, der henvender sig til en bestemt målgruppe. En annonce på Facebook kræver først og fremmest at I har oprettet en virksomhedsprofil, som folk kan følge. Behandler man kun kvinder i alderen 30-70, som tilmed bor i Ballerup, kan annoncen indstilles til kun at blive vist til denne målgruppe. Også her bestemmer man selv beløbet, der må bruges på annoncen og hvor længe den skal køre. Jo højere budget Facebook må bruge af, des flere vil blive vist annoncen.
 




Åbningstider


 
Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket




 
 

En hjemmeside af melumi.com - Online booking system af melumi.com